Om

Lehrmann A/S er grundlagt og ejet af Steen Lehrmann som har ca. 30 års erfaring med investeringer i Tyskland og Danmark. Han har siden 2001 arbejdet udelukkende med investeringsprojekter i Tyskland for primært danske investorer. Gennem årene har han formidlet ejendomme for DKK 3,5 mia. fordelt over det meste af Tyskland, men med hovedvægt i Berlin.
Efter finanskrisen har markedet og mulighederne ændret sig markant. Finansiering er sværere at opnå og det kræver gode relationer at skabe mulighederne. Der stilles bl.a. større krav fra EU til bankernes kreditgivning. Steen Lehrmanns brede netværk og erfaring medfører at han stadig kan binde parterne sammen til en succesrig forretning.

Steen Lehrmann har ligeledes erfaring fra forsikringsbranchen, uddannet som exam. assurandør, hvor han fra 1996 til 2000 var nøgleperson da Tysklands største forsikringsselskab Hamburg-Mannheimer, nu ERGO-Lebensversicherung, etablerede sig i Danmark. Var med i forhandlingerne med finanstilsynet vedr. forsikringsprodukternes sammensætning, udvikling af uddannelseskonceptet for salgsorganisationen og den daglige ledelse af egen salgsorganisation.

Som den første del af karrieren var Steen Lehrmann selvstændig VW-Audi forhandler.